MENNESKEHEDEN
DANSK
0
Yorumlar
MENNESKEHEDEN
Når man har omgang med andre, bør man altid bruge det, man selv holder af eller ikke holder af, som målestok. Ønsk for andre det samme, som dit eget ego ønsker, og glem ikke, at enhver opførsel, du ikke bryder dig om, også vil vække andres mishag. Hvis man gør således, vil man være sikret, ikke bare mod vildledning og dårlig opførsel, men også mod at skade andre. Når du tænker på, at gaver, der bliver givet til dig, får dig til at føle velvilje, varme og tilknytning til de, der gav dig gaven, bør du forstå, hvordan du kan få andre til at kunne lide dig, og føle varme og tilknytning til dig. Det siges, at "folk er slaver af de tjenester, der gøres dem." Derfor er det at gøre tjenester for andre, og gøre godt for dem, et pålideligt værn mod enhver skade, der måtte komme fra deres side.
Modenhed og åndens fuldkommenhed er at være retfærdig i din behandling af andre, især de, der har udsat dig for uretfærdighed. Besvar deres ondskab med godhed. Hold ikke op med at gøre godt, selv overfor dem, der har gjort dig fortræd. Tværtimod bør du behandle dem med menneskelighed og ædelmodighed, fordi at skade nogen er en grov opførsel. At tilbagebetale ondt med ondt antyder en brist i karakteren, at give godt igen på ondt, er ædelmodighed.
Der er ingen grænse når man gør godt for andre. De, der har givet dem selv til menneskehedens bedste, kan være så altruistiske, at de endda giver deres egne liv for andres skyld. Imidlertid er sådan en altruisme kun en stor dyd, hvis den har sin oprindelse i oprigtighed og intentionens renhed, og hvis den ikke definerer "de andre" udfra racemæssige fordomme.
Vor menneskelighed og ædelmodighed står i direkte proportion med vor nærhed overfor vore venner og vor vedligeholdelse af disse venskaber. At tale om ædelmodighed og venlighed uden at udtrykke varme og intimitet i et forhold, er intet andet end påstande. At gøre godt som betaling for godt, der er gjort mod én selv, eller sommetider at lade være med at gøre godt mod andre for at straffe dem, antyder moralsk ufuldkommenhed og umodenhed.
Det er tegn på stor generøsitet og godhed mod andre, hvis man ignorerer nogle af deres fejl, urigtigheder eller dårlige manerer, og tolerere deres ufuldkommenheder. At snage i andres affærer og finde fejl er groft og uciviliseret, og at offentliggøre sådanne affærer er utilgiveligt. At erklære dem foran den andens ansigt er et alvorligt slag mod enighedens bånd mellem mennesker, et slag som det, desværre, er næsten umuligt for et venskab at komme sig helt over.
De, der betragter selv det største gode, de har gjort for andre, som betydningsløst, medens de i høj grad skatter det gode, der bliver vist dem, er fuldkomne væsener, der har opnået Guddommelige standarder for opførsel og fundet fred med deres samvittighed. Sådanne individer minder aldrig andre om det gode, de har gjort mod dem, og klager aldrig over, at andre synes ligeglade med dem.